De seneste par år har jeg desværre ikke haft mulighed for at give min blog den opmærksomhed, som den skulle have. Private forhold som har med mit arbejde at gøre, har tvunget mig til at prioritere. Min arbejdsplads, er som mange arbejdspladser præget af at være truet i en tid med stadig større konkurrence og globalisering, som gør at kunderne foretrækker at sidde hjemme foran skærmen og bestille de varer de før kørte ud i byen for at hente.
Læg mærke til butiksdøden. Selv centre som f.eks. vores lokale Waves er præget af massiv butiksdød. Det kan godt være at hjulene er kommet igang igen efter krisen, men det er en vækst som alene begunstiger de slipseklædte mappedyr. For folk på gulvet kan konjunkturerne være lige meget. De er blevet tabt af vognen og de kommer aldrig med igen. Jeg vil helst ikke tabes af vognen, så al min fokus ligger for tiden på arbejdspladsen.
Men det er ikke det dette indlæg skal handle om. For nogle måneder siden skete der et mord i en by i Utah, som hedder Escalante. Nord for byen ligger der en døgninstitution, som hedder Turn-about Ranch. Kunderne er forældre over hele USA, som er bekymret over at deres børn måtte drikke, få dårlige karakterer, ikke dele deres egen religion, vælge en partner af samme køn eller bruge stoffer. Ja, faktisk er det lige meget hvad de mener at barnet har problemer med. Bare de kan betale. Stedet stiller ikke spørgsmål ved om de har de faglige kompetancer til at tage imod børnene. Bare forældrene betaler, så skal stedet nok levere den vare, som forældrene vil have.
Typisk oplever barnet at blive vækket midt om natten af forældrene som så introducerer dem til nogle folk fra et transport firma som har håndjern og fodlænker med. En dansk pige har beskrevet et sådan forløb i en E-bog som blev udgivet for nogle år siden. Pigen i E-bogen blev dog ikke sendt til Turn-about Ranch, men på en overlevelsestur som alt for ofte har endt med barnets død.
Når transportfirmaet så har kørt barnet fra hjemmet til Utah, bliver barnet modtaget på Turn-about Ranch som om at barnet skal i fængsel. Dvs. af med tøjet og undersøgelse af hvorvidt at barnet har gemt noget farligt inde i sig. Derefter får barnet en sovepose hvor lynlåsen ikke virker (så personalet hurtigt kan checke for skjulte ting), hvorefter turen går til en isoleret afdeling 5 kilometer nord for ranchens hovedafdeling.
På ranchen opererer man med 4 niveauer, som børnene skal igennem før de får lov til at forlade ranchen igen. Typisk tager opholdet mellem 70 og 120 dage. Omkring 2005 blev nogle engelske teenagere sendt til ranchen som led i et reality show hvor engelske forældre som ikke ønskede at deres børn skulle vokse op som typiske englændere i middelklassen kunne få afrettet deres børn så de fik et mere elitært syn på livet. Man kan stadig finde “Brat Camp” videoer fra sæson 2 på Nettet.
Ud fra disse videoer kan man se hvordan systemet virker. Under den første del af programmet skal børnene sidde i en stencirkel dagen lang kun afbrudt af spisepauser imens de arbejder på en journal som er lavet så forældrene kan se at barnet tilstår alt det som barnet er anklaget for plus lidt mere, så Ranchen kan retfærdiggøre at de er dygtige til deres pædagogik. Der er ingen adgang til neutral rådgivning, en sagsbehandler som kan stille spørgsmål til personalet eller anden kommunikation med omverdenen. Maden er bevidst lavet helt uden smagsstoffer – salt og peber er bandlyst. Der er intet liggeunderlag. De unge kan sove direkte på en træbænk med deres sovepose. Det skal være trist og hårdt. Alt er lagt an på at udsætte barnet for massiv pres svarende til et tredjegradsforhør som varer alle døgnets vågne timer.
Når de unge så tilstår, rykker de op i hireakiet. Der bliver adgang til varmt vand. Der bliver adgang til bedre mad. Der bliver adgang til at arbejde med dyrene på ranchen. Der er ridelektioner og man begynder at lave noget skolearbejde på online skole systemer. Dog hele tiden med truslen om at de unge kan blive sendt tilbage til niveau 1.
Mange unge bryder sammen. Nogle som Jemma (Lucy) Henley og Danielle Bregoli bruger denne lektie til at etablere sig som reality stjerner, da der anvendes mange teknikker som kendetegner de programmer hvor deltagere udsættes for absurde ting inden der stemmes nogle hjem.
Læser man videre omkring ranchen finder man noget endnu være forstyrrende. En pige blev bundet med gaffatape da hun beklagede sig over seksuelle tilnærmelser fra en medarbejder. Ranchen var ejet af Aspen Education Group som igen var ejet af Mitch Romney som er tidligere præsident kandidat. Ranchen bliver ofte anvendt i forbindelse med Dr. Phil showet som vises på TV3, samt andre reality shows som jeg vil kalde shows som Dr. Phil, der intet har med reel psykologi. Manden – Dr. Phil – har ikke engang licens til at praktisere, så hvad er han doktor for?
Det var under programmets første fase at en ung mand for nogle måneder siden gik amok og dræbte en medarbejder på ranchen. Jeg spørger: Hvad skal der til for at I kunne presses til at begå mord? Drengen som begik mordet står nu overfor mindst 20 års fængsel. Er dette en retfærdig straf?
Jeg finder det forfærdelig at vi her i 2017 kan finde steder som Turn-about Ranch. I USA har man stater som har forbudt behandling som den der finder sted på ranchen og alligevel kan forældre fra hele USA uden risiko hyre nogle til at køre deres barn over grænsen til Utah hvor de kan mishandles i mormonismens navn.
Vi er med EU. Hvad hvis der et sted i Østeuropa blev oprettet et sted hvor man kunne mishandle børnene helt lovligt efter lokale regler på samme måde som det skete på Solhaven og Godhavn?
Vil det ikke ende i vold som det nu er sket på Turn-about Ranch?
Her er nogle kilder, som fortæller om mordet og hvordan andre beboere har oplevet deres ophold. Kilderne er på engelsk.
- Teen who said he woke up ‘heartless’ accused of murdering Utah youth rehab worker (My Daily News)
- Beretninger fra unge som har været på ranchen (Engelsk sproget blog om kostskoler)
Trane Jørgensen's tanker om stort og småt 