Hvad med de sidste 20 procent

I disse år har landets politikere travlt med at få unge til at droppe ud af uddannelsessystemerne frem for at prøve at rumme så mange af dem. Der er næsten ingen lande hvor man ikke forsøger at få så mange igennem High School. High School dropout er næsten et skældsord. Men i Danmark sætter man rask væk barren så højt at 20 procent af eleverne hverken kan starte på gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse.

Hvad skal man med dem?

De kan ikke alle starte i livet som ufaglærte eller som SOSU-assistenter. Vi kan ikke byde vores syge, vores gamle og andre med behov for hjælp i hjemmet at de skal passes af dem der blev smidt i den faglige retning. Har de ikke krav til at blive passet af mennesker med ægte interesse for området?

Sådan er det ikke i Danmark anno 2015. De 20 procent skal anbringes. Nok så mange skolereformer og andre tiltag kan ikke ændre på dette. 20 procent vil få besked på at de kan prøve med 10 klasse og 10 klasse om igen. Måske en dag vil de opnå det forjættede karaktergennemsnit som vil sætte dem i stand til at komme videre i livet. Måske vælger de at droppe ud og vælge en alternativ livsstil hos grupperinger der lever på grænsen til kriminalitet på værdier der ligger langt fra dem, der kendetegner vores samfund.

Men det behøver ikke at være sådan.

Der bør være en anden vej. Ser man ude i den store verden hvor man i modsætning til Danmark kæmper for at få unge igennem uddannelsessystemet frem for at lave stop-prøver efter kun 9 års skolegang, så vækker det program som det Amerikanske hjemmeværn har etableret opsigt. De unge tager hjemmefra i 6 måneder på en kaserne hvor de ikke alene får skolegang, men også uddannelse i almindelig dannelse, samarbejde og fysisk træning. Faktorer som er en mangel mange steder også i det danske samfund.

I løbet af det halve år får de unge en mentor tilknyttet som så er der for dem et år efter opholdet. Ordningen er frivillig og overrendt for mange unge ved godt at de f.eks. med en opvækst i en ghetto har brug for redskaber udefra til at blive en mønsterbryder.

Hvorfor har vi ikke sådan en ordning i Danmark. De unge fra landets cirka 20 anerkendte ghettoer har ikke råd til efterskole. De har måske misbrugsproblemer som kun et isoleret ophold kan hjælpe dem med. De har måske usynlige handicap som kun et intens forløb med analyser døgnet rundt kan finde frem til.

Vi bør tilbyde et ophold som det Amerikanske system selvfølgelig justeret i forhold til de forskelle der er mellem vores to kulturer. Der skal ofte små ting til som de unge slet ikke har overskud til i en presset dagligdag hvor de f.eks. møder udfordringer i forhold til forældre som slet ikke rummer skyggen af overskud.

Folkeskolen er i gang med at indføre en reform, men en afgørende faktor mangler. De stærkeste børn er allerede væk – flyttet til privatskoler af deres forældre. Det betyder en afgørende mangel på forbilleder. Et blik ind i en verden for de børn som ikke nyder et hjem med overskud går glip af og som måske ikke lige åbner for den lille flig af håb der kunne gøre dem til mønsterbrydere.

Jeg frygter for fremtiden af vores land, når vi har så travlt med at kassere unge frem for at åbne døre for dem. For mange vil falde af og vende sig imod værdier som vi med god grund kan frygte.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s