At være utilregnelig på grund af rusmidler

Så blev baneløberen idømt et erstatningskrav på et millionbeløb på trods af at han var så beruset at han ikke kan huske hvor at han var. Som den ene af 2 baneløbere den pågældende dag blev han tillagt det fulde ansvar for at landsholdet og den elitære ledelse i DBU måtte lide det tort at spille helt ude i provinsen hvor at så fornemme folk normalt ikke sætter deres ben.

Men dommen i landsretten får måske varige følger. Den gør op med et gammel princip om at der er strafreduktion når gerningspersonen er beruset. Jeg mindes en sag hvor at en dengang 83 årig ældre mand blev tildelt over 100 slag af en gruppe af piger.

Folketingspolitikerne sagde dengang:

Netop fordi de var påvirket af rusmidler, synes de lokale politikere, at straffen er retfærdig.

– Man kunne have risikeret, da de så vidt jeg har forstået havde indtaget amfetamin og øl, og som sådan måske har været sindssyge i gerningsøjeblikket, at de faktisk kunne have været endt med at være straffrie, mener Karsten Nonbo, medlem af Folketingets Retsudvalgt for Venstre.

Også Helge Adam Møller mener, at straffen er rimelig

– Jeg synes, den virker afbalanceret. For på den ene side er det selvfølgelig overfald mod en ældre mand. Men på den anden side, så er det tre helt unge piger, som aldrig nogensinde har begået kriminalitet før, siger Helge Adam Møller, folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti.

Var baneløberen sindsyg i gerningsøjeblikket? Faktum er at DBU havde gjort det bedste for at gøre ham det. Med det spil som landsholdet har præsteret siden 1992 så er det fuldstændigt klart at det eneste der kan holde tilskuerne på sæderne istedet for at se kampen hjemme foran flimmerkassen er et massivt salg af øl. Man skaber en kæmpemæssig bar med 40.000 gæster. Skulle man så ikke kunne forestille sig at bare en tilskuer måtte risikere at gå amok?

Havde arrangøren været hvilken som helst diskoteksejer eller festivalsarrangør havde tilladelse til at drive forretningen været inddraget permanent, hvis man havde tilladt samme omfang af udskænkning uden at have indført tilsvarende sikkerhed i form af uddannet og vel at mærke overvågen personale.

I den konkrete sag har landsretten vurderet at han ikke har været tilstrækkelig påvirket til at han har været ansvarsfri i gerningsøjeblikket på trods af den massive udskænkning af alkohol i parken. Det ser ud til at kendelsen ser ud til at være baseret på et klassisk forløb hvor at en sagsøger via bedre midler sikrer sig en mere styrke i salen i forhold til en beskikket advokat. Domstolen kan nu engang kun dømme som en sag er præsenteret. Domstolen behøver ikke at forholde sig hvad der reelt er sket. I en anden sag forstod domstolen slet ikke hvad den dømte om, men måtte afgøre skyldsmålet på dagsformen hos advokaterne.

I Valus-sagen fra 2004 kan man læse følgende om hændelserne i retten:

Ved Københavns Byret blev Søren Christensen frifundet af en enig domsmandsret, fordi han havde offentliggjort sikkerhedshullet på en måde, hvor det stod klart, at det var et indlæg i en debat og ikke havde til hensigt at ødelægge hjemmesiden.

“Lad være med at klikke – det er jo næsten for let,” skrev Søren Christensen i en parentes efter sit debatindlæg.

Teknisk svært
Dommeren efterspurgte efter domsafsigelsen mere indsigt i, hvad der rent teknisk var foregået.

Bemærk at det først var efter domsafsigelsen at dommeren ville vide hvad der var foregået. Så hvis jeg finder naboens nøgler på fortorvet og sætter dem i døren uden at dreje dem rundt er jeg uskyldig, men den person som ser nøglerne og drejer dem uden at gå ind gør sig skyldig i indbrudsforsøg.

Således er der små detaljer som afgører om folks fremtid er ødelagt eller ej. For baneløberen er det slut og umuligt at rejse sig resten af livet økonomisk. DBU ledelsen husker måske stadig med gru hvordan at de sammen med landsholdet måtte forlade hovedstaden for at spille helt derude hvor at der ikke er lys på motorvejen. Spillerne at det har måttet bo på mere ydmyge hoteller end oppe i Vedbæk. Det har ikke været en nem sag for de involverede parter.

Men med dommen bliver det vanskeligt for borgerne idet at en virksomhed nu skal tænke sig om to gange inden at de udfører godt HR arbejde med øl eller vin om fredagen, idet at det kan få fatale konsekvenser for medarbejderne. Så foruden at være en vanskelig sag for de involverede parter har det også skabt en problematisk retsstilling for landets erhvervsliv.

Det var ikke en god dag idag.

Kilder:

Reklamer

One thought on “At være utilregnelig på grund af rusmidler

  1. Pingback: Baneløberen skal betale næsten to millioner - Side 9

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s