Jeg anklager

Jeg anklager Folkeskolen får at dræbe enhver udnyttelse af intelligente enspændere.

I de sidste mange år er der kommet mere fokus på at lave selvstyrende grupper og projekt-undervisning i Folkeskolen. Det er der for sin vis ingen problemer i, men der er en gruppe af unge som så vil tabes på gulvet.

Det er de unge som excellerer når vi taler individuel undervisning. De unge som vil score gode resultater i forbindelse med eksamener og nationale tests uanset om de har været syge eller på alle andre områder falder igennem når de kommer i interaktion med deres klassekammerater i sociale sammenhænge, på lejrskoler eller blot ved gruppeopgaver, men ellers fungerer fint når der er tale om normal klasseundervisning.

De børn bliver i stadig højere grad rubriceret med forskellige psykiske diagnoser. De passer bare ikke ind i hvad der skulle være en rummelig folkeskole. Tidens modeord er inklusion, men er en politisk floskel som direkte modarbejdes af familiecentrene landet over.

For en sagsbehandler er en sådan sag en godbid. Det er en anledning til at søge efter en årsag. Det er et voldsomt apparat som sættes i gang og specielt vanskelig er det at tiden jo ikke stoppes blot fordi at undersøgelsen startes. Ofte bliver det et sammensurium af gamle udtalelser og nye som kommer til når barnets situation er total forandret. Barnet udvikles parallelt med denne proces og vi som har omgang med børn ved at udvikling altid sker i ryk og nogle gange med tigerspring.

Er det så underligt at ankestyrelsen melder om fejl i over halvdelen af sagerne. Nogle steder er fejlprocenten 90. Vi må ikke glemme at det ofte er børn der kommer i skole rene og pæne med tingene i orden. Alligevel skiller de sig ud som f.eks. Carla i Kanal 4’s topmodel konkurrence. Hun er forsker osv. men kommer til at sige de forkerte ting, opfører sig useriøs osv.

Det er ikke en Brønderslev sag, der er under opsejling, men det apparat som sættes i sving står fuldstændig i kontrast til alt hvad der manglede i Brønderslev-sagen. Det er som om at systemet bare ikke vil acceptere skæve eksistenser selv om disse måske er de rene genier – en Einstein i spe.

Disse børn hvis eneste brøde i livet er at de ikke er tilpasset Folkeskolens sigte på middelmådighed og deres forældres økonomiske mangel med hensyn til at købe sig til et alternativ, betaler en meget høj pris. En pris de i mørke stunder genser resten af livet i form af mareridt.

Et er den lidelse den enkelte må gennemgå. Noget andet er hvad samfundet går glip af. Danmark smider guld på gaden. Ikke nok med det. Vi betaler en formue for at få velmente eksperter til at smelte guldet om til rustent jern.

Jeg vil opfodre til at vi giver Folkeskolen den rumlighed tilbage som Folkeskolen engang var kendt for. Det behøver ikke engang at koste mere end normal undervisning. Verdenen over anvender mange skoler og gymnasier IT til at sikre at unge med udfordringer på det personlige plan kan få en ungdomsuddannelse. Således har gymnasier i Høje-Taastrup og på Fyen klasser hvor at elever med Asperger arbejder individuelt foran en computer det meste af tiden.

Spørgsmålet nogle vil stille sig er hvorfor dette koncept ikke kan transformeres på en måde så det passer på Folkeskolen? Det kan det. Det viser udenlandske erfaringer. Tilbage står viljen til at satse selvom det kan betyde at skolens karaktergennemsnit så ikke bliver så højt som naboskolerne. Det er måske her at musen er begravet.

Der er kun en ting at sige. Det må laves om! For landets skyld. For børnenes skyld.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s