Hvad man ikke ser bør man have ondt af

Jeg har tænkt meget på den seneste tids hændelser på landets efterskoler.

Båd-ulykken involverende elever fra Lundby Efterskole, samt de to voldsepisoder der ikke blev fejet ind under gulvtæppet af skolerne advokater, men derimod nåede medierne på henholdsvis Maglesø Efterskole og Fenskær Efterskole viser at det man ikke ser bør man have ondt af som forældre.

Hvert efterår sker det samme på skolerne. Eleverne møder op og for mange bliver det første gang i deres liv at de oplever elektronisk isolation. En generation, der har været vant til Facebook, Myspace, Arto og Twitter bliver pludselig sidestillet med borgerne i de Arabiske lande, der ikke kan dele deres bekymringer med omverdenen. Da mennesker kan vende sig til meget så resignerer de fleste og oplever så rent psykisk en slags Stockholm syndrom hvor at de værdier der gjaldt ude i verdenen ikke længer gælder i dette lukkede miljø. Kanter slibes af og de bliver et med et nyt sæt værdi-regler. En blind lydighed hvor at de f.eks. ikke sætter spørgsmålstegn med overlevelsesture, sejlture eller ideologiske holdninger som når de bliver bedt om at fryse som hjemløse eller sulte som flygtningene der kommer til Danmark angivelig har gjort.

Søger man på hjemve og efterskole i kombination så taler hjemmesider der ikke er sponsoreret af skolerne eller deres landsforening om at forældrene skal give det maksimalt 14 dage før at de har ladet deres barn prøve nok hvis disse værdinormer findes at være for svære at overkomme. Sider som på Stein Bagger vis er kørt om på side 27 i Google så forældrene vanskelig kan finde dem. Af hvem? Af de interesse organisationer der også fik påvirket vores folkestyre til at friholde skolerne fra de meget hårde nedskæringer vi må tåle i disse år.

Men efterskolerne er faktisk ikke så slemme som de egentlige døgninstitutioner. I 2006 kunne man læse at der på fire ud af fem døgninstitutioner var kendskab til 71 sager, hvor at anbragte børn var krænket af andre anbragte børn. Det vil sige at Danmark har været inde og fjerne børn fra deres familie netop af hensyn til barnets sikkerhed, men så er barnet bragt til et sted, hvor at det bliver krænket ofte med et livslangt trauma til følge. Kan man forestille sig noget mere grusomt?

På efterskolerne er der en naturlig gruppe, der kan gå ind som opsynsmænd så vi ikke får et skoleår til med så tragiske hændelser som vi har set i år. Når indtil flere efterskoler har været i havsnød og en elev faktisk mistede livet nede ved Langeland, så må samfundet sige stop, men også samtidig påpege at børn på efterskoler generelt er ressourcestærke børn med et netværk derhjemme, der blot skal vågne op og holde hånd i hanke med hvad der sker på efterskolerne. Kald det helikopter forældre eller curling forældre, det er irrelevant blot at de er over stedet som høge inden at hvad man ellers vil kalde asociale værdier træder i kraft med fare for elevernes helbred til følge.

Men hvad med de anbragte børn? Aftalte besøg som ikke når længere end forstanderens kontor er set for mange gange. Børn som bliver fejlvisiteret og som slet ikke skulle have været anbragt fra starten af, er ofte set. Kvaliteten burde være i orden når Danske kommuner betaler cirka 20 procent mere for en anbringelse end kommunerne gør i Sverige og Norge, men det er den ikke når man ser på antallet af overgreb og de mange eksempler på tvang indenfor industrien, der periodisk når medierne. Vi taler endda ikke om situationen i plejefamilierne, der er total uoverskuelig og som blandt andet har givet sig udslag i en sag fra Mern hvor at der skulle have været sket uregelmæssigheder over 15 år.

De anbragte børn har intet talerør. Folketingets paragraf 71 udvalg har sågar været nød til at holde sig væk fra et opholdssted i Nordjylland med trussel om politianmeldelse hængende over hovedet. Helt uhørt skulle de fleste mene, men det er fakta.

Danmark har ingen børneombudsmand og regeringen er imod. Det beklagelige er at vi til stadighed vil have en stor gruppe af sårbare børn, der kunne have fået et bedre liv hos deres egen familie, men nu er anbragt til et liv i angst for de børn at de er blevet anbragt sammen med.

Er det et Danmark vi vil kendes ved?

Kilde:
Børn krænker hinanden seksuelt (Nordjyske Tidende)

Reklamer

One thought on “Hvad man ikke ser bør man have ondt af

  1. Uden at kommentere på indholdet vil jeg blot anbefale skriveren at man tager på besøg på en efterskole og taler med de unge mennesker.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s