Overflødig tildeling af Førtidspension – systemets egen skyld!

I mit sidste indlæg skrev jeg om en familie hvor at faderen blev kørt ned og børnene fik tilbudt aflastning. Manden som jeg skrev om står nu i en situation hvor at han kan risikere at havne på førtidspension fordi at han bad om hjælp. Hvis det sker er det ikke på grund af uheldet men derimod på grund af følgevirkningerne af den tilbudte hjælp. Idag har vi hørt Ole Pass, som er socialdirektør i Rødovre Kommune og formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark udtale sig om Danmarks verdensrekord, når vi taler om at sende folk på Førtidspension på grund af stress.

Jeg må sige at jeg ikke er forundret over at det netop er Danmark som har denne verdensrekord.

Skåret ind til benet i sagen om den familie, hvor at faderen blev offer for en trafikulykke, så handler det om at sygehuset nu langt om længe har færdigbehandlet manden. Det har taget sin tid. Han kommer ikke til at løbe et marathonløb, men han kan passe mange jobfunktioner. Fysisk er han derimod i orden efter 1,5 års behandling og efterbehandling.

Psykisk er han nede som aldrig før. Nu er truslen at børnene ikke må være hos deres forældre på grund af at kommunens folk er uenige med lægerne og set i forhold til alle øvrige parter, så er kommunen både anklager og dommer i sådanne sager. Ja, sagsbehandlerne indstiller til tvangsfjernelse. Nogle byrådspolitikere skal godkende. Er de eksperter på område? Ingenlunde! Er der reelt en chance for at en familie og deres juridiske rådgivere kan få chancen for at lave en indsigelse og fremføre deres argumenter? Nej, for ethvert menneske – også en lokalpolitiker vil sætte et barns trivsel højest og i Danmark har vi så meget tiltro til autoriteter at vi har lavet en rådgivning som ikke sikrer en familie ret til en høring for den dømmende magt.

Det burde være en menneskeret – ikke mindst for de involverede børn – at disse fik lov til at få sagen for en domstol, så de også kunne høres. Det er dem som bliver ofre – måske ikke decideret frihedsberøvet og placeret på en institution som de deler med unge kriminelle – men dog så afskåret fra deres forældre – deres historie – deres traditioner.

Danmark har nordisk rekord i antallet af tvangsfjernelser. Fjernede børn som er taget fra deres forældre af hensyn til deres ve og vel behandles som kriminelle børn og vil i mange tilfælde dele institution med dette klientel. De vil miste muligheden for en akademisk uddannelse af bare nogenlunde kvalitet for de interne skoler er en skændsel. De vil opleve at blive sendt rundt til forskellige plejefamilier og institutioner alt efter modeluner i forvaltningen. At bo 10 steder under en opvækst er ikke et særsyn.

Når nu de biologiske forældre ved dette så kan det ikke styrke deres chancer for at være eller vende tilbage til arbejdsmarkedet. Resultatet er at en jobafdeling eller et sygedagpengekontor i en kommune kan se at måneder eller års arbejde kan blive smadret af deres kollegaer i næste kontor som måtte repræsentere familiecenteret.

Det er ressourcespild. Jeg søger at kommunalbestyrelserne har mod til at forlange en analyse af familiecentrene, så der kan komme fokus på om de samarbejder i tilstrækkelig grad med de andre forvaltninger og om de bruger deres ressourcer fornuftig.

Alt andet vil være spild af skatteborgernes penge.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s