Vil velfærdssamfundet slutte i 2011

Imens at vi venter på Statsministerens nytårstale og derfor er sat på hold i forhold til vore planer for fremtiden, så er det indlysende spørgsmål som trænger sig på, spørgsmålet om Statsministeren virkelig ønsker at afvikle vores velfærdssamfund.

For efterlønnen er om noget symbolet på velfærdssamfundet. Det er den ydelse, som holder det hele sammen. Det er den ydelse der om noget motiverer os til at gå på arbejde hver dag og knokle helt uden pisk.

Jeg husker den dag for mange år siden hvor at jeg i en alder af knap 33 år med tilfredshed kunne konstatere at jeg havde noget mit potentiale her i tilværelsen og at jeg havde gjort det godt. Den dag etablerede jeg min pensionsopsparing, hvilket var en kapitalpension i en del år inden at jeg lavede en ratepension, hvor de efterfølgende års opsparing blev sat ind.

Det var et vendepunkt i mit liv. Det var slut med at stræbe fremad og række efter stjernerne. Nu var tiden kommet til at etablere sig, finde et sted hvor at jeg skulle bo resten af livet og skabe trygge rammer for min familie. Alt sammen med et mål der gik ud på at jeg skulle kunne trække mig tilbage som 60 årig og nyde de 3-5 år, jeg statistisk måtte have tilbage hvis jeg ser på hvordan at det gik mine forældre og deres søskende.

Det er ikke gået helt som præsten prædikede. Nu er målet sat til 62 år og jeg mister ca. halvdelen af mit otium, men det kan gå an. Selvom Nyrups reformer var et svigt af det danske folk, så måtte det komme eftersom 90’erne var et årti der var finansieret af frasalg af statslig guld. Det var ironisk at det skulle være en socialdemokratisk regering, der privatiserede mere end nogen andre. Det betaler vi så for idag, idet at vi blandt andet solgte de elektroniske landeveje, et fremtidigt videnssamfund skal kommunikere via.

Det er imidlertid et problem mine børn skal håndtere. En generation der måske slet ikke ville kunne få muligheden for at uddanne sig i en grad så de kan klare sig i et informationssamfund, hvis deres uddannelse ikke kan finansieres over skatten, men derimod skal købes via dyre lån, som enhver kan se vil ende med et liv tynget af en ubetalelig gæld. Det er ikke et løst postulat. Det har været sådan før. Unge der lånte til deres uddannelse i 70’erne og 80’erne nåede for en del aldrig at få et liv, hvor at de kunne etablere sig uden at have et åg af gæld hængende over resten af deres liv. SU’en var engang et middel så man kunne bryde den sociale arv, men talrige undersøgelser har påvist at det ikke har nyttet noget. Unge der bliver akademikere har ofte akademiske forældre, så derfor overvejer man at give op ved at stoppe SU til de hjemmeboende så de unge må stoppe uddannelsen, når de bliver 18 hvis deres forældre ikke som i andre lande smider nogle hundrede tusinde på bordet som de unge kan leve for.

Det er som om at velfærdssamfundet bare er noget som skal væk. Vi er medlem af EU. Vi skal harmonisere dvs. at nedjustere forholdene i alle lande til laveste fællesnævner. Det kan godt være at det over tid er en god ide, men jeg synes at de burde harmonisere person- og virksomheds-skatterne først. Irland er på røven nu og det er fordi at virksomhederne er ved at trække sig ud nu hvor at de er færdige med at nyde de 10 års skattefrihed, de fik for at flytte dertil i første omgang.

Lande som vi reelt betaler alt for som f.eks. Grækenland har aldrig opkrævet de skatter af deres befolkning, der skulle til for at finansiere deres forbrug og istedet for at brandbeskatte alle deres borgere for at få gjort rent bord, som vi har oplevet bla. under kartoffel kuren, så skal vi andre betale for deres gæld. Jeg forstår det simpelthen ikke.

Som jeg ser det så har vi et fastlåst Folketing, der ikke kan komme sig over små drillerier, som sygehussag, ferieministre og skattesager. De er handlingslammet og har været det i snart 3 år. Et valg, hvor at der ikke kommer helt nye boller på suppen i form af f.eks. at fælleslisten kommer ind og sætter en ny dagsorden, vil ikke bringe en løsning. Man vil stadig grave i bilag og papirer der ligger næsten 10 år tilbage. Resultatet er at Danmark, som står overfor udfordringer i form af at vi skal betale for ikke alene Grækenlands ødeland, men også Portugals og Spaniens problemer, der er af tilsvarende karakter, ikke har nogen ledelse, der kan byde på andet end at bryde ned.

Så vil velfærdssamfundet møde sin afslutning i 2011? Ja, det er jeg ked af at sige at jeg tror.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s