At sende regningen videre – del 1

Jeg forstår de unges bekymring over at modtage regningen fra den vel nok mest forkælede generation, der har været i Danmarks historie. Vi taler om dem, der kom ud på arbejdsmarkedet lige før oliekrisen.

De fik deres læreplads imens at der var arbejde. De havde som de første teenagere haft penge imellem hænderne. De heldige blev ikke fanget og slidt ned i industrifagene og dem der gjorde det fik en efterløn som trøstepræmie. Man kan vel groft sagt sige at havde man nøjes med at bruge efterlønnen som det den var tiltænkt – nemlig en belønning for at vælge et fag, der sled folk ned, så havde der ikke været nogen problemer.

Efterlønnen blev bare ikke brugt sådan. Det var dog ikke en fejl at opfinde den, idet at den faktisk mere end noget andet fortæller at der er noget afgørende galt med vores velfærdssystem: Vi har kassetænkning!

Optimalt så burde de nedslidte arbejdere som der vel at mærke er en del af – mange flere end vi tror – få førtidspension eller flex-job. Der er dem der ikke bare kræver. De går på arbejde indtil at de dør eller smerterne sender dem i gulvet skrigende. Det er derfor at jeg skriver at der er flere kandidater til disse overførselsindkomster end at man kan se i dag.

Men når de nedslidte står i døren med hænderne fremme og nærmest flovt erkender at de ikke kan følge tempoet på arbejdspladserne mere, så opdager de at de meget længe fastholdes i sygedagpengesystemet eller fanges mellem diverse kasser med kontanthjælp til følge. Alle aktiver går tabt.

Det har sin årsag i at der til en stadighed foregår en kamp om hvor meget kommune og stat skal betale når der skal udbetales en given ydelse. Kommunerne som har den tætte kontakt med borgeren vil af natur vælge de typer overførselsindkomster, som belaster staten frem for egen kasse.

Fordi at staten medfinansierer forsøg på at få folk tilbage i arbejde, så hyres der en række private virksomheder med mere eller mindre gode kvalifikationer til at beskæftigelsesfremme de nedslidte personer. Jeg siger i dag til de bekendte jeg har hjulpet som bisidder “Der skal et godt helbred til at være syg i Danmark”. Jeg mener at have belæg for denne udtalelse når et møde ender resultatløs fordi at sagsbehandleren har skiftet kontor og det personale som er allokeret til at pakke kontoret ud ikke har været forbi endnu, sagsbehandleren må melde pas på grund af simpelt flytterod. Jeg mener at have belæg for denne udtalelse, når jeg tålmodigt har ventet på kommunen i en halv time for at et dokument skulle blive printet ud, så der kunne underskrives med det samme fra klientens hånd for at undgå at sygedagpengene løb ud og der på den anden side af skæringsdatoen ingenting var at få fordi at en ægtefælde havde almindelig lønnet arbejde.

Vi kunne nedlægge efterlønnen i morgen og sende et signal til de unge, der under skal ud på arbejdsmarkedet i dag om at de gamle ikke render fra det hele med alle pengene, men hvor ville de 60-årige som snart ikke må køre bil mere og måske kun kan klare 70 % af hvad de kunne som 40 årig så gå hen? Vi ved at det for en stor del af dem så være ensbetydende med at de lige skal overstå 3-5 år på bistand før at de kan blive folkepensionister.

Vi må reformere de øvrige overførselsindkomster som led i en større reform så de nedslidte kan få en form for ydelse uden at der skal gå 14 år i sagsbehandlingen som det er set i nogle sager, hvor at der skulle bevilliges førtidspension.

Hvad er er mere vigtigere er at kassetænkningen skal ophøre. Uanset hvilken løsning, der vælges for en borger, så skal andelen som kommune og stat betaler være ens. Der skal ikke være nogen ydelse før folkepensionen folk automatisk skal være berettiget til på grund af alder eller beskæftigelse. Alle ydelser skal alene være betinget af den helbredsmæssige tilstand hos borgerne.

Vi har unge der kommer på arbejdsmarkedet lige nu eller som er middelaldrene som ser efterlønnens bevarelse som et udtryk for at de overtager et velfærdssamfund som reelt er afviklet af den foregående generation. Vi har brug for et kraftigt signal om at dette ikke er tilfældet for at de ikke skal miste modet og gå til i almindelig udsvævelse, hvilket ingen kan fortænke dem i når de intet har at se frem til.

Få nu ryddet op!

Fjern kassetænkningen!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s