Generationstyveriet

Jeg har en tilståelse.

Jeg har en pensionsopsparing. Det var et eller andet min bankrådgiver bad mig om at lave. Det bør alle have, sagde han.

Men faktum er at jeg nok aldrig kommer til at se den. I min familie bliver vi ikke ret gamle. Vi har et mandligt medlem i nyere tid, som nåede at blive 70 år. Resten checkede ud som det blandt ungdommen lyder, da de var i 60’erne.

Vi er kendt for at tage hårdt fat. Måske for hårdt?

Jeg kom for skade at hoppe lidt rundt på Google og fandt et andet dagblad hvor at man taler om et generationstyveri.

Alle politiske partier taler om at det er de unge der skal tage sig sammen. De skal hurtigere igennem uddannelsessystemet. De skal arbejde frivilligt ved siden at deres nu accelererede forløb i uddannelsessystemet for at få et diplom. Er det så underligt at så mange af dem pensioneres i en ung alder efter et mentalt sammenbrud for derefter aldrig at komme ovenpå igen?

Pensionsalderen er på vej op. Jeg kommer formentlig aldrig til at prøve at få pension. Alligevel ligger jeg til siden til den. Er det et falsk håb – et benægtelse af fakta? Er det når vi på et tidspunkt i livet indser at livet ikke er evigt at vi langsomt begynder at dø? Er det på det tidspunkt at vi ikke længere kan regnes iblandt den flok der stemples som unge?

Jeg overvejer om jeg skal melde mig ind i yngresagen. Jeg har haft svært ved at forstå at vi på ganske få år kan gå fra at være det land i verden, der om nogen kunne eje resten af verdenen til at være et land i krise hvor at kommunerne ikke kan passe folk i nød. De penge har været der en gang og når kollegaer går på pension idag, så slæber de tunge pensionsordninger med og vi modtager postkort fra ret eksotiske steder. Måske har yngresagen en pointe. Måske er udmeldingen om at de unge skal tage fat blot et forsøg på at flytte fokus væk fra at samfundsøkonomien er blevet rippet på blot en generation og de unge skal starte forfra på at bygge samfundet op som vores bedsteforældre gjorde efter 2. verdenskrig.

Men det er kun en overvejelse. For ved medlemskabet vil jeg erkende at jeg har været naiv, at jeg velvilligt har ladet mig bestjæle, at jeg torskedumt sparer op til et sidste sæt tøj, der alligevel ikke har nogle lommer.

Skal jeg bekende kulør? Skal jeg erkende at jeg blev bestjålet? Skal jeg erkende at jeg åbentbart ikke har haft 5 brikker at flytte med?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s