Indespærring af psykisk syge – det har vi brugt

For nogle årtier siden havde vi nogle store centrale institutioner, hvor at vi sendte psykisk syge til. Her var al knowhow koncentreret så de syge kunne få den bedst mulige behandling. Fejlen ved det system var desværre at vi har ordsproget ude af sigte ude af sind. Når vi gemmer de grimme sider af samfundet væk, så glemmer vi også at sætte pengene af til disse formål. Resultatet blev massiv opbevaring af psykisk syge i stedet for behandling. Det var ikke til at leve med, så vi fandt på noget andet.

I dag er psykisk syge blandt os. Det er generelt en god ide for samfundet. Man skal lide af en smule ADHD for at starte virksomhed i et samfund med det skattetryk vi har. Kunsten for de mange syge iværksættere der starter virksomhed efter virksomhed der indledende går godt for derefter at kollapse efter en 5-6 år er at erkende deres sygdom og lade mappedyrene komme til når det er tid til at konsolidere sig.

Der skal også være nogle der i nedskæringstider skal være mellemledere, som på en gang skal virke sympatisk overfor ledelsen og helt lide af mangel på empati, samt fremtræde helt uberegnelig overfor de underordnede. En undersøgelse for nogle år siden viste klart at mange mellemledere har et problem.

Så generelt er det positivt for samfundet at de psykisk syge behandles nær os. Det har resulteret i en vis åbenhed om at vi gerne må have det lidt dårligt. Desværre er der gået lidt lobbyisme i det fra medicinalindustrien der ikke har været sene til at udnytte åbenheden om psykiske sygdomme. I USA havde de under Bush-administrationen gang i et lovforslag om tvungen screening af børn der starter i grundskolen for psykiske sygdomme. Der ligger et element af tvangsmedicinering i en sådan screening idet at forældre af natur gerne vil gøre deres børn lykkelige og i deres bestræbelser kunne de skade barnet ved at proppe piller i barnet, der strengt taget måske ikke ville være nødvendig hvis der blev ændret på nogle ydre omstændigheder, men det er en hel anden debat.

Men lokal-psykiatrien som man kalder det har også et problem. Virkelige voldelige syge skal have mange oppassere for at give dem muligheden for at leve med hinanden.

Og der vil være mange som mener at det er alt for meget at der skal bruges 18 personer til at passe på blot en klient. Her er det spørgsmålet om hvilket signal vi som samfund vil sende. Er signalet at vi ved at det giver bedst livskvalitet at lade mange mennesker passe de syge, men i økonomisk dårlige tider så må vi som samfund se stort på livskvalitet og så køre byen rundt for at samle de syge op og køre dem til store nybyggende centralinstitutioner så det bliver som i gamle dage?

Hvad skal vi – bruge penge eller vende tilbage til de gamle metoder?

Reklamer

One thought on “Indespærring af psykisk syge – det har vi brugt

  1. “Hvad skal vi – bruge penge eller vende tilbage til de gamle metoder?”

    Måske vi skulle, for en gangs skyld, tage ved lære af fortidens fejl, og overveje noget helt tredje? I princippet er forskellen mellem opbevaring i de store institutioner, og opbevaring i udkanten af samfundet, døgnet rundt bevogtet af 18 personer, eller “stabiliseret” (passiviseret) med masser af bevidsthedsnedsætte stoffer, jo en ren overfladisk, formel en, og spørgsmålet er vel, om der ikke findes en mulighed, hvorpå vi virkeligt kan hjælpe mennesker med emotionelle problemer til at overkomme disse, og få et værdigt liv som fuldtgyldig samfundsmedlem. Det ville, især i det lange løb, i hvert fald også være en hel del billigere, end opbevaringen, om det er den ene eller anden af slagsen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s