Jetset dronningen – sharia lovgivning.

Jeg surfede lige artiklerne igennem omkring den såkaldte Jetset dronning. (I vil ikke finde hendes navn i denne artikel da jeg mener at det mest interessante i denne sag faktisk er navne-forbuddet. Ville interessen omkring sagen have varet mere end et par dage, hvis identititen havde været kendt gennem hele forløbet?)

Især en kommentar til en af artiklerne fangede min interesse. Skribenten skriver at sagen minder ham om et program om Sharia lovgivningen i Nigeria.

Og der er noget om sagen. I surfede lidt rundt og fandt faktisk den video, som skribenten har nævnt:

Dommeren siger: Du er beskyldt for tyveri. Politiet har ikke fundet beviser. Anklageren har ikke løftet bevisbyrden. Der er ingen vidner. Domstolen skal afgøre sagen.

Han får 10 piskeslag. Med til historien hører at politiet har givet ham håndjern på hvorefter at de har hængt ham i håndjernene indtil at smerterne fik ham til at tilstå og det er den tilståelse alene, der udløser straffen.

På samme måde blev Jetset dronningen fældet af hendes egen tilståelse. Det pres som det var at blive hentet i eget hjem, der i samme forbindelse blev gennemrodet og så blive afhørt af en politimand, der ikke tillod hende tilstrækkelig ro til at bruge hendes forfatningsmæssige ret til at konferere med hendes forsvarer uden tilråb kombineret med truslen om fængsel fik hende til at give dem indrømmelser.

Domstolen tog stilling til den øvrige bevisførelse i sagen og den blev klart underkendt.

Hun blev alene dømt på sit eget udsagn afgivet under massivt pres ganske som den unge mand i Nigeria.

Skribenten slutter af med at stille spørgsmålet om hvad grundlaget for at rejse sigtelsen var og antyder at Janteloven ikke har så lidt at gøre med at sagen eksisterede.

Heri er jeg uenig.

Myndighederne har over en periode konstateret at erhvervslivet plejer omgang med kriminelle elementer. De arbejder typisk som konsulenter når vi taler om sikkerhed og det kan nok også være nødvendigt at have en sådan omgangskreds, hvis man går ind på eksportmarkedet i Østeuropa. Medierne har solgt os historien om de tonsvis af kriminelle der rejser ind over landegrænserne fra Østeuropa for at overfalde landets borgere i deres private hjem. Der er modstridende rapporter om hvorvidt at det er sandt, så derfor vil jeg ikke forholde mig til mediernes generelle billede.

Men hvorom alt er så virker det klart at myndighederne gerne vil stoppe dette tætte samarbejde og her kommer Jetset dronningen ind i billedet. Det virker som om at man gerne så at folk holdte sig bekendte fra deres egen sociale statusgruppe. De skal ikke pleje omgang med personer fra lavere sociale lag.

Den lektie tror jeg at Jetset dronningen har lært. Set i relation til mig selv er jeg glad for at jeg er færdig med studentereksamen. Jeg vil ikke risikere at komme i politiets søgelys blot fordi at jeg vasker op i det lokale suppekøkken eller varmestue for at få mit diplom for 20 timers frivillig arbejde. Et diplom som staten har været nød til at indføre fordi at nedskæringer i den offentlige sektor har indført behovet for at omsorg og pleje fremover skal afhænge af friviilig arbejdskraft fremfor professionel arbejdskraft betalt af skatteborgerne. Så ville jeg hellere have undværet diplomet, men den problemstilling er jeg heldigvis over da jeg har huen.

Mht. til Jetset dronningen er jeg dog overrasket over hvor meget af to retssystemer kan ligne hinanden på trods af store kulturforskelle.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s