Morgen stress – det er ikke nemt

Jeg hørte historien om en skoleleder, der blev kørt ned af en mor, der ville aflevere sit barn i skolen.

Lad mig slå fast. Uanset hvad formålet måtte være skal man ikke køre mennesker ned.

Men det er ikke nemt at være forældre i dag. Jeg er ikke blevet det endnu, men min egen barndom i Sydsjælland er ikke så langt tilbage.

Jeg boede i udkanten af en større provinsby. I forbindelse med kommunalreformen – den forrige i 1970 – blev en række sogne rundt om provinsbyen lagt ind under dette nye centralstyre. Inde i byen herskede en gruppe socialdemokrater anført af en efter mange mennesker opfattelse noget alkoholiseret borgmester.

De så med bekymring på at kommunen nu fik en masse medborgere, der pr. tradition tilhørte venstre. Der måtte laves en plan så de næste generationer kunne blive gode socialdemokrater. Løsningen blev en dansk version af begrebet Desegregation busing som det blev opfundet i USA. Børnene fra landet skulle simpelthen køres ind til provinsbyen og gå i store centralskoler med næsten 1.000 elever hvor at de så skulle blive socialistisk inspireret. Selvom om nogle mener at hovedindflydelsen på denne strategi kom fra USA, så er der folk som mener at også metoder brugt i Rumænien har givet inspiration til byrådets beslutning.

Følgelig deraf blev en række skoler nedlagt igennem 70’erne. Borgerne var desperate og det kom noget skammeligt til udtryk i form af et bombeattentat foretaget imod den siddende borgmester. Det er heldigvis et enkeltstående tilfælde når vi taler om udemokratiske metoder brugt imod kommunale folkevalgte.

Jeg oplevede en skole hvor at det var svært at etablere venskaber ud over skoletiden. Vores forældre havde et arbejde at passe og kunne ikke være chauffører blot fordi at kammeraterne boede mange kilometre væk. Vores lokalsamfund led. En skole er foruden et undervisningssted også et kulturelt samlingspunkt for de små landsbyer hvor at forskellige fritidsklubber holder til om eftermiddagen og aftenen. Strategien virkede. Arnestederne for den politiske modstand dødede ud og mange landsbyer er idag helt døde uden forretningsliv eller fritidstilbud.

Men udviklingen betød også at mange elever blev kørt i bil. Det er der intet i vejen med og mange børn brugte den halve time inden undervisningsstart til at læse op på deres lektier.

Så er vi fremme ved i dag. Nu er der et vis økonomisk pres på Folkeskolen. I dag er det almindeligt at dørene til skolen ikke åbnes tidligere end 10 minutter før undervisningsstart. Det er nødvendigt for at holde udgifterne til pedel og øvrigt personale nede. Men det betyder at forældrene ikke i ro og mag kan sætte eleverne af 30-40 minutter før at skolen starter. De har et vindue på 10 minutter til at få sat samtlige elever af.

Det stiller store krav til området omkring skolen. Der skal være en kiss- and ride zone, hvor at eleverne kan blive sat af nærmest i rullefald.

Det er nok her at skolen i Odense har et problem. De har forsømt at etablere zoner tæt ved skolen hvor at børnene kan blive sat af nærmest uden at hjulene på forældrenes biler er bragt til standsning.

Jeg vil mene at den uheldige situation i Odense kunne have været undgået. Først og fremmest skulle der ses mere på logistikken omkring skolen. Passer den til en tid hvor at vi kan forvente endnu flere skolelukninger og massive udvidelser af skoledistrikterne? Ved udgangen af næste årti vil nogle børn selv i de små klasser skulle bruge 90 minutter om dagen på transport hvis man skal tro de spareplaner som ligger på bordet i dag.

Sidst og ikke mindst så bør skolen indgå en aftale med det lokale politi. En skoleleder skal ikke lege politimand. Det er han ikke uddannet til. Han kunne være kommet alvorlig til skade. Mange skoler har allerede idag et eksemplarisk samarbejde med det lokale politi, der er tilstede periodisk ved skolerne hvor de ikke alene vejleder forældre, men også checker lygter og bremser på de køretøjer som eleverne måtte vælge at køre på.

En morgen som forældre er stressende, men der kan gøres meget for at afhjælpe den. Vi behøver ikke at etablere situationer der kan ekskalere til vold.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s